På vores fabrik er sikkerhed ikke blot et krav – det er en kultur. QHSE Manager Elise Mørk Roed og Production Manager Rene Søborg fortæller, hvad der gør den største forskel i vores daglige HSE‑arbejde, og hvordan vi fastholder det høje niveau.
Den 23. februar markerede vi en stor dag og vigtig milepæl med kaffe og kage: Fire år uden ulykker. Det er en bedrift, vi er stolte af – ikke fordi vi jagter et tal, men fordi det afspejler den hverdag, vi har skabt sammen.
Hos VPK er sikkerhed ikke et særskilt projekt. Det er en del af kulturen som vi lever hver eneste dag. Den lever i vores tavlemøder, hvor sikkerhed er et fast punkt i S-Q-D-C-P- strukturen. Den lever i de små nudges i hverdagen og i vores systematiske sikkerhedsrunderinger og informationsmøder. Den styrkes af vores Queensrapporteringer og de GEMBArapporteringer og GEMBAwalks, vi går ved nær-ved-hændelser, så vi lærer hurtigt og forebygger effektivt.
Når nye kolleger starter, møder de vores sikkerhedshåndbog som noget af det første – og én gang om året samles hele fabrikken til Safety Day for fx at træne beredskab, førstehjælp og brandslukning. AMO og vores APVarbejde sikrer, at alle medarbejdere har en stemme i, hvordan vi videreudvikler vores arbejdsmiljø.
Samtidig spiller vores trivselsvejledere, sammen med lederne, en vigtig rolle i den psykiske og mentale sikkerhed.
Tryghed og trivsel er en forudsætning for, at medarbejderne har overskud til at passe godt på sig selv og hinanden – både i hverdagen og i pressede situationer. Det er en lige så vigtig del af sikkerheden som afmærkede gangarealer og korrekt brug af værnemidler.
Hvad ser I som det vigtigste i vores arbejde med HSE på fabrikken – hvad er det som gør den store forskel
Hvilke udfordringer har vi for at holde fast ved det høje niveau
At blive ved. At holde fast i det høje niveau, selv når hverdagen kører, og tingene går stærkt. Derfor fortsætter vi med at styrke vores strukturer, involvere medarbejderne og gøre sikkerhed både synlig og nærværende – hver eneste dag.
Sætte mål årligt og aftale handlinger, som fastholder vores høje niveau
En medarbejders perspektiv
“For mig betyder det noget, at vi ikke kun taler om sikkerhed, men gør noget ved det. Når vi tager en GEMBAwalk, eller når en kollega stopper op og siger: ‘Lad os lige gøre det her rigtigt’, så kan man mærke, at vi står sammen om at passe på hinanden.”
— Else Marie Thomsen, AMR/Trivselsvejleder, Produktion
“Fire år uden ulykker er resultatet af en stærk kultur, hvor medarbejderne tager ejerskab. Jeg er stolt af den ansvarlighed, der vises hver eneste dag.”
— Rene Søborg, Produktionschef
“Sikkerhed skal være naturligt. Derfor arbejder vi med struktur, læring og kontinuerlig udvikling. Medarbejdernes engagement er den største årsag til, at vi står her i dag.”
— Elise Mørk Røed, QHSE Manager
I følge Elise og Rene er den største udfordring ikke at nå et højt niveau, men at fastholde det – også når tempoet er højt, og hverdagen presser sig på.
“Det kræver vedholdenhed. Vi skal holde fast i strukturerne, involvere vores medarbejdere og gøre sikkerhed både synlig og nærværende – hver eneste dag,” fortæller de.
Derfor sætter vi årlige mål og aftaler konkrete handlinger, der sikrer, at vi fortsat udvikler os og fastholder vores stærke sikkerhedskultur.
I